top of page
Forfatters billedebjorndotzauer

8. del: ENSOMHED BAG SKÆRMEN


Ensomhed Bjorn Dotzauer

Ensomhed bag skærmen 8. del af Sex og netdating ”Emtyness often replace the feeling of being loved”

I en tid, hvor smartphones, ipads og bærbare computere hele tiden er til rådighed, er det let at forsvinde ind i den digitale verden. Jeg har tit siddet med min computer på skødet og følt mig utroligt ensom i den virkelige verden. Men så snart jeg er logget på en af mine utallige profiler i cyberlands sex-mekka, så forsvinder ensomheden – for en stund.

Jeg ved, at jeg ikke er alene om ensomheden. Mit behov for socialisering i den virkelige verden, har jeg lært at få dækket nu, men igen og igen møder jeg mænd i alle aldre, der føler sig ramt af ensomheden. Med et stigende antal af netdatingsider og en nem adgang til lige-på sex fra diverse apps, oplever jeg, at vi glemmer, hvordan vi skaber kontakt i den virkelig verden. Jeg ved, at jeg lige nu generaliserer, men min pointe er, at vi nogen gange skal turde logge af de sociale medier og tage ud i den virkelig verden. Det er trods alt her, livet leves!

Ensomhed og længsel efter en kæreste Ensomhed og længsel efter en kæreste er ofte grunden til, at mange ikke kan logge af deres datingprofil. De vil gerne mærke den bekræftelse, det giver at modtage en besked eller få noget lige-på-sex. Der var engang, hvor vi ikke havde mobilen og alle de muligheder, den giver os for at skabe kontakt med andre mennesker. Dengang ligesom i dag var der ensomme sjæle rundt omkring i det danske land. De havde ingen eller meget lille chance for at skabe kontakt med andre med samme interesse.

Med internettet og især nu med smart-telefonernes mange muligheder for at socialisere sig på diverse sites, ser vi, at ensomheden blot vokser blandt især minoritets grupperne – her i blandt de bi-, og homoseksuelle mænd. Aldrig før har det været så let, som det er i dag at få sex, finde andre ligesindet og aldrig før har vi set så mange selvmord og ensomme mænd, som vi gør i disse år. Jeg møder alt for ofte i min klinik mænd, der føler sig ensomme og bare savner nærværet og en kæreste. Jeg spørger dem, hvor ofte de er på de sex-sociale medier og ikke overraskende svarer de alle: Dagligt – og flere gange. De er blevet afhængige af den bekræftelse og de tilbud de herigennem får, men des mere de får opmærksomheden, des mere ønsker de mere af den. Det bliver til skruen uden ende.

Stigende antal af singler Når vi lever vores liv gennem de sex-sociale medier, så mister vi den del, der gør os hele mennesker. Vi får svært ved at binde os, og vi finder det svært at lukke andre mennesker helt ind i vores inderste – der hvor kærligheden og empatien findes. Jeg ved godt, at jeg igen generaliserer, men desværre møder jeg alt, alt for tit disse mænd. Her i Danmark har antallet af singler aldrig været større. Vi har nok i os selv, og sex er jo noget vi kan gå på ”indkøb” på sex-app’ne efter. Grindr, Tinder, Scruff, Boyfriend.dk og Hornet (bare for at nævne et par stykker. Der er mange flere apps og datingsites derude!) og de er alle flittigt brugt. Deres medlemstal og antal af profiler stiger og stiger samtidigt med, at også antallet af singler stiger. Bekymrende, men jeg ser desværre ingen ændring i kurven i nærmeste fremtid. Ensomheden bliver slukket med en hurtig sexaftale og et par likes på de sociale medier.

Tør du lade mig udfordre dig? Tør du være med i et lille forsøg, der starter lige nu? Det bliver ikke registeret nogen steder, men du vil opdage, at verden åbner sig for dig, hvis du blot gør det her et par timer af dine frie timer – altså det gælder ikke, når du er på job, sover eller alligevel er offline! Du skal sætte din mobil på lydløs. Læg den derhjemme og tag ud af huset/lejligheden. Opdag verden lige uden foran din dør. Læg mærke til, hvor mange gange du tager dig til lommen, hvor mobilen plejer at være. Tag på café med en god ven og læg mærke til, hvordan du nu er tilstede i samtalen, og hvor irriterende det er, når din ven tager sin mobil frem. Du kan også gøre denne øvelse alene – ja, du føler dig nøgen uden din mobil – ja, du føler dig ensom uden hele dit sociale net med dig – men du vil også mærke livet og få øjenkontakt med folk, du ellers aldrig ville have kigget på. Luk nu din computer og/eller smartphonen. Lad virkeligheden overtage.

コメント


Indlæg: Blog2 Post
bottom of page