MIT BØSSE-VEDHÆNG

Bjorn fag hag
My fag hag is better then yours!

Jeg har været nysgerrig på et bestemt emne længe, og har derfor interviewet nogle piger om, hvorfor de har bøsser som deres bedste venner. Svarene var alt fra de stereotype svar jeg havde forventet, til de mere overraskende af slagsen.
I det følgende har jeg samlet svarene og gjort pigerne anonyme.

Historisk set
Denne artikel handler om fag hags, som i en direkte oversættelse også kan kaldes; Et bøsse-vedhæng.
Betegnelsen kommer fra undergrundsmiljøet i New York og San Fransisco i 1970’erne, hvor bøsserne og de pigerne der hang ud med disse, brugte ordet fag hag.
“Fag” var et nedsættende ord om de homoseksuelle mænd, og om pigerne gjorde det frivilligt eller, om navnet kom som et skældsord til dem, må guderne vide. Men pigerne ville vise, ved at være venner med en “fag”, at de accepterede bøsserne og var deres “bedste venner” – deres fag hag.
Med nutidige øjne, bruges betegnelsen om en heteroseksuel kvinde, der har bøsser som venner. At være en fag hag, bliver ofte betragtet som nedsættende, og er et slang mest benyttet af bøsserne selv og deres veninder.
Historisk set har der altid været en tilbøjelighed til, at nogle kvinder har følt sig tiltrukket af de feminine mænd. Det var ikke ualmindeligt, at homoseksuelle mænd var en del af overklassedamernes selskabskomité.
I dag ses bøsserne også tit i selskab med deres fag hags på den røde løber, og det er næsten blevet hip, at være en fag hag og hænge på sin bøsse-ven, når turen går gennem f.eks. det Københavnske natteliv.

At skabe en sikkerhed
Den skjulte dagsorden, eller den ubevidste handling, der har ført til venskabet mellem en pige og den homoseksuelle mand, kan være med til at skabe en sikkerhed i pigernes liv, fortæller en af pigerne mig.
To af de piger jeg har talt med, nævner at de hos deres bøsseven, finder den ”veninde” de kan tale med om alt. De tør vise sig nøgne, og de kan betro sig om deres kærlighedsliv og om deres andre pige veninder. De skal ikke være bange for, at deres bøsse-ven ligger an på dem eller knalder med deres bedste veninde.
En anden sikkerhed, pigerne kommer ind på, er at de kan blive bekræftet og finde et frirum ved at være sammen med deres bøsseven.
En anden pige nævner også det, at være under ”beskyttende vinger”.
Hun har haft en traumatisk barndom, og hos hendes bøsse-ven flyttes fokusset over på det flamboyante-liv han lever, og hun er i en anden verden, “hvor alt er happy-go-lucky“, som hun udtrykker det.

Skjult kærlighed
“Min bøsse-ven er smuk og har stil”, rødmer en af kvinderne og kigger ned i sit skød. Hun har et hemmeligt crush på sin bøsse-ven, og indrømmer, at hun nyder at være sammen med ham, selvom det også er meget frustrerende for hende, at han ikke har det på samme måde over for hende.
“Mange bøsser, er mere frigjorte og ikke så snævresynet, som heteroseksuelle mænd kan være over for mode, make-up og den måde de kan festes på”, lyder det fra en genert 22-årige pige.
Nogle af de kvinder jeg talte med, føler sig draget af den seksuelle udstråling og rytmiske sans deres bøssevenner udviser.
Når det er skrevet, så erfarer jeg fra mine egne bøssevenner, at de bliver gramset på af pigerne, som tilmed bruger mændene som erstatningskærlighed. Nogle af dem finder det intimiderende og ligefrem afskyeligt, at pigerne tror de bare kan rage på dem uden at spørge om lov.
Her tænker jeg, at berøringen er med til at afhjælpe en ensomhed og savn af en manglende kæreste hos pigerne, og samtidigt, er det også med til at lave en distance til de mænd, som pigerne egentlig burde gå efter, nemlig, de heteroseksuelle mænd.

Piger-der-kan-lide-drenge-der-kan-lide-drenge
Den hemmelige og usynlige kamp mellem pigerne, der klamre sig til deres bøssevenner, kan nogen gange blive for meget for begge parter.
Jalousi mellem en bøsses fag hags kan ende i store konflikter.
En af de piger jeg talte med, fortæller hvordan hun mistede både sin bøsse-ven og en god veninde, da hun i en periode ikke kunne gå i byen på grund af et brækket ben.
“De opbyggede en relation, som jeg ikke kunne være med i da jeg mødte dem et par uger efter”, forklare hun.
Det er ikke kun tredje- og fejde parter i disse venskaber, der kan føle sig sat i en konflikt.
Der findes drenge, der helst vil være foruden pigerne. De mener, at det ødelægge stemningen på et diskotek eller en bar, når andre bøsser tager deres fag hags med i byen.
Om du har en såkaldt fag hag eller ej, så er meningerne mange omkring dem.
Vi elsker at hade dem, og hader at vi elsker dem.
Vi må bare sande, at pigerne elsker os, og vi gerne vil have at de er en del af vores liv.
Jeg synes, det er fantastisk, at vi kan drage nytte af hinanden.
Gennem mine interviews, har jeg erfaret, at ensomme piger og bøsser, kan give hinanden støtte og nærvær til at være lidt stærkere sammen.
Hos andre bøsser kan disse venskaber bruges i karrieren, på dansegulvet og som inspiration i hverdagen.
Uanset hvordan du oplever din relation med din fag hag, så har I sikkert et fantastisk venskab, der beriger jer begge.

Tak til jer piger, der ville svare på mine utallige spørgsmål omkring dette emne.
Jeg elsker mine fag hags.

BjornDotzauerLogo

Bjorn Dotzauer

HVORFOR SKAL VI HELE TIDEN KNEPPE?

dating
Hvorfor er det, at den gammeldags dating er på derouten?
Det er blevet så nemt at finde sex, at vi helt har glemt, hvordan vi dater og giver os tid til at mødes over en kop kaffe og hygge os, at se hinanden an og at lære hinanden at kende, er blevet et onde vi ikke tør indvie os i.
Jeg mødte en sød ung gut her den anden dag, og han spurgte mig, hvordan det kan være, at vi har grindr og og de andre sex apps, men ikke nogen seriøs netdating-apps.
Jeg måtte melde pas på det spørgsmål.
Jeg ser også igen og igen, drenge og mænd kun søge efter noget lige på sex.

Sex er en dyrisk drift
Jeg tænker, det kan have noget at gøre med, at sex er en dyrisk drift, og en af de vigtigste livselementer, der skal til for os mennesker at leve et tilfredsstillende liv.
Kærlighed, tryghed og nærvær mellem to mennesker, er i høj grad altafgørende for vores eksistens. Vi søger underbevidst, eller bevidst kærligheden, og i jagten bliver vi blændet af den nemme sex vi kan få.
Vi forveksler sex med kærlighed, og for nogen bliver det til en afhængighed af sex for at finde nærvær.

Mig selv som eksempel
Nu er jeg selv single, og derfor er jeg også på kødmarkedet. Jeg oplever, derfor også selv, hvor nemt det er at finde sex, men en oprigtig date skal jeg virkelig kæmpe for at få i hus. Får jeg endelig en date, så er der ofte lagt op til, at den skal ende privat og gerne uden tøj på.

Nu skal det jo ikke være en artikel om, hvad jeg søger og mit sexliv, for det er sgu ikke så interessant i det store billede af hvordan vi mænd finder kærligheden.
Men jeg vil alligevel gerne bruge mig selv som et eksempel her.
Det jeg søger, er den gode gammeldags date, hvor vi kan inviterer hinanden ud og hygge os. Mødes et par gange, udveksle forsigtige kys og få gnisterne til at starte den ild der forhåbentligt vil opstå, når vores hjerter rammer hinandens slag.
Ja, håbløs romantiker, det er mig! Men jeg tror på det kan lade sig gøre.
Hvorfor skal vi hele tiden bolle?
Jeg vil gerne bolle, men det at putte og være tæt på et andet menneske, kan give endnu mere intimitet og glæde i hverdagen.

Vende den kedelige spiral
Hvordan kan vi vende denne kedelige tendens til bare at søge sex, hvor vi bliver følelsesmæssigt fattigere, og hvor kærligheden og tosomheden bliver sat i anden række?
Hvor vi misbruger hinanden tillid, blot for at få noget hurtig sex, som der ikke er nogen egentlig investering i på kærligheds-skalaen.
Ja, det er et godt spørgsmål at stille sig selv, inden vi logge på Grindr næste gang.
Hvordan kan vi vende denne spiral, der blot giver os kønssygdomme, ensomhed og længsel efter mere lige-på-sex?
Jeg har desværre ikke svaret, for det er ikke noget jeg alene kan have indflydelse på.
Det er noget vi må gøre sammen.
En god start, er at starte på at date hinanden i stedet for at have sex med hinanden.
At vi ændre vores profiltekster fra NSA til Dates.
Jeg har som sagt ikke alle svarene her, for jeg ved, at sex er dejligt, og at sex giver en god følelse i kroppen når det står på.
Jeg siger blot, at du skal værdsætte din krop, og give kærligheden tid til at komme til dig.

Nej, brug ikke ventetiden på sex, det gør blot tiden endnu længere, inden du kan lukke et andet menneske helt ind i dit inderste.
Tør du give kærligheden en chance nu?

BjornDotzauerLogo

Bjorn Dotzauer

PIS MIG I ØRET – og i munden

bjorn-dotzauer

Watersport, golden shower eller bare urinsex, er begreber vi alle fra tid til anden er stødt på.
Nogen af os har endda leget med tanken om, at blive pisset på, eller også elsker vi at give et golden shower, når vi har sex.
Urinsex har mange navne, og er ofte i den brede befolkning, et tabuiseret emne, der får øjenbryn til at hæve sig og et blik fra en fremmed til at blive lidt mere opmærksom, når samtalen berører denne fetich.

Mange mennesker, både mænd og kvinder, homo’er og heteroseksuelle, udøver watersport på den ene eller anden måde – og der er mange måde du kan lege med urinen på.
Overholder du en almindelig god hygiejne og bruger din sunde fornuft, så kan urinsex være et forholdsvist uskadeligt krydderi.

Kan urinsex give en kønssygdom?
Urin fra en sund og rask person, er sterilt, det vil sige, at det er bakteriefrit.
Det er hovedsageligt vand med nogle affaldsstoffer fra kroppen, som når de indtages i små mængder ikke skader den der drikker det.
Men selvfølgelig alt med måde – ligesom alkohol.
Der findes ikke et maksimum indtag af urin.
Kan du lide at drikke urin, bør du dog drikke rigeligt med vand ved siden af, så dine nyrer ikke for en overophobning af de affaldsstoffer de ellers prøver at komme af med.

Selvom urin er sterilt, så bliver det forurenet, når det løber gennem urinrøret med de mikroorganismer, der har fundet vej her til. Det kan være du har haft analsex inden du pisser på din partner, eller I har leget med sexlejetøj på penis og ved urinrøret.

En gut spurgte mig, om han kunne blive smittet med en kønssygdom under urinsex.
Hertil kan jeg kun sige; ja det kommer jo an på hvilken sygdom vi taler om.
Som udgangspunkt er urin sterilt og derfor ikke her du finder virus/bakterier fra kønssygdomme. Men, for der er jo et men, så kan klamydia eller anden udflåd fra penis, der blandes med urinen fører til smitte.
Er du i tvivl om der er en kønssygdom, så lad ham der pisser på dig lige pisse et øjeblik væk fra dig og herefter pisse over dig – så er de værste bakterier “skyllet ud” af urinrøret. Men der er ingen garanti for du ikke bliver smittet alligevel – dog er chancen blevet betydelig mindre.

Drikker du pis, så drik først efter han lige har skyllet urinrøret (som ovennævnt).
Langt de fleste bakterier vil blive slået ihjel, når de kommer ned i maven.

Herpes, hepatitis B, gonorré og klamydia kan i teorien overføres via urinen, men der er kun en lille videnskabelig dokumentation for risici for smitte via urin. Urin er ganske enkelt et for ugæstfrit miljø for de fleste mikroorganismer at leve i.

Inspiration til at komme i gang med watersport
Er du blevet tændt på at komme i gang med det der urinsex, eller har du altid haft en lyst til at tisse på en eller blive tisset på, uden at du har fået udlevet det endnu?

Start stille og roligt ud, med at tisse i badet, i et glas eller i naturen – ja det er så enkelt at komme i gang!
Er du i forhold, så er det en god idé at fortælle din partner om din fantasi, inden du begynder at pisse på ham eller hende. Du vil jo ikke have han / hun flipper helt ud, fordi du overrasker vedkommen, vel?
Badeværelset er et godt sted at starte, da det godt kan svine lidt når strålen kommer.
Urin er nemt at tørre op, og har du drukket rigeligt med vand / øl inden, er urinen næsten klar som vand og det er lige til at lege med.

Vil du se på andre der pisser på hinanden, og herved få udlevet en fantasi, så holder SLM Copenhagen temaaftner netop for dette (se mere på slm-cph.dk ).

Leg, sex og respekt
I begrebet urinsex optræder også dominans, underkastelse, ekshibitionisme, voyeurisme, skam,  ydmygelse og babylege. Nogen finder det ophidsende, at se andre tisse eller kontrollerer / give tilladelse til partneren om hvor og hvornår han / hun må tisse. Andre finder det yderst ophidsende, at tisse i bukserne eller på andre der er påklædt. Alt sammen kan være en del af den sexleg man har, og kan være et frækt rollespil, der kan føre til heftig intens sex og elskov.

Om du er til watersport eller ej, så husk, at sex skal være sjovt, dejligt og intimt for at være godt. God sex komme bedst ved god kommunikation og respekt for hinandens lyster og grænser.
Rigtig god fornøjelse.

BjornDotzauerLogo

Bjorn Dotzauer

FRYGT SKABER ANGST

imgres
Frygt skaber angst, og angst skaber afstand.
Vi er alle på samme jord, og alligevel bekæmper vi hinanden med fordomme, foragt og intolerance.

Om vi er blandt flertallet, der elsker det modsatte køn eller om vi er minoriteter, der elsker det samme køn – eller begge. Vores verden udgår fra samme grundopfattelse.
Kærlighed.
Det ryster mig derfor, at vi stadig i 2017 skal have kvindekamp, LGBT udfordringer og at religion til stadighed truer vores verdensfred. Med Trump i spidsen for det nye Amerika, tænker jeg, vi må være på vagt overfor vores værdier og rettigheder som LGBT-verdensborgere.
Love makes the world go round – sang vi i 1980’erne, og det er denne kærlighed, der skaber en interaktion mellem mennesker, den må vi ikke glemme.

Jeg oplever fra tid til anden, at der kommer en ung gut hen til mig og spørger: ”Hvorfor skal det være så svært at være sig selv?”, ”Hvorfor kan jeg ikke bare elsker uden at skulle forsvare min seksualitet?”.
Trods den åbenhed, der er i medierne og den oplysning der bliver formidlet på skolerne rundt omkring i landet, så halter vores tolerance gevaldigt, når det kommer til personer, der træder ud af den normative opfattelse af hvordan vi mennesker bør leve.
Ofte når en mand kommer til mig med et seksuelt problem eller udfordring, så handler det i ligeså høj grad om hvordan hans omverden imødekommer ham.

Lad os sprede lidt mere kærlighed og tolerance til hinanden. På den måde kan verden blive et bedre sted.
Lad os ikke frygte Trump og russerne, men vise dem, at med kærlighed vinder vi alt.

BjornDotzauerLogo
Bjorn Dotzauer

ØMME KLUNKER

Leg med prostata

Ømme klunker
Ømme testikler kan have mange årsager, og smerteniveauet kan være ligeså forskellige.
Men uanset hvilke årsag det kommer af og hvor voldsom smerten må føles, så er det vigtigt at opsøge læge så hurtigt som muligt.

Smerten at blive ramt hårdt med et slag på nosserne, kender stort set alle mænd.
Det er en ufattelig, ubegribelig, uforklarlig og uforglemmelig følelse, der sætter sig i hele kroppen.
En oplevelser manden aldrig ønsker at opleve igen, ikke engang for hans værste fjende.

Mit mareridt
En hver mands værste mareridt, ramte mig i starten af november måned!
En betændelse, i højre bitestikel, fik mig lagt ned med en kraft, jeg aldrig før har oplevet.
Smerten at blive tæsket i nosserne i 3 dage i træk, er helt ubeskrivelig, og jeg behøver vel næppe at skrive, at jeg i de dage nærmest lå i fosterstilling i sengen. Selv de smertestillende piller jeg tog, tog kun lige toppen af smertehelvede jeg var havnet i.

Betændelse i bitestiklen

Betændelse i bitestiklen kan opstå ved flere årsager.
Det er ikke en helt almindelig lidelse, men oplever man det, vil man aldrig glemme den smerte det fører med sig.
Betændelsen kan komme af et stød på testiklen eller ved en ondartet klamydia, der så at sige ”vandre” ned gennem urinrøret, og gennem sædlederen og skaber infektionen i testiklen.
Det jeg oplevede, var et stød, der må være kommet under en uge med meget sport, løb, boksning og brydning. Det var ikke et stort slag, men nok til at min bitestikel blev irriteret og infektionen udartede sig.

Behandlingen
Min pung blev selvfølgelig undersøgt af en ung og flot læge, der gav sig rigtig god tid til at studere hele mit intimområde, og især min pung, er aldrig før blevet set på så intens og omhyggeligt, som den aften på hospitalet – og så af en heteroseksuel mand!
Men det er jeg meget taknemlig for i dag. Han scannede mine testikler, undersøgte dem for alle bogens symptomer for smerten og fandt frem til, at det er epididymitis jeg har fået og at der kan gå 2 måneder før jeg har mine gode gamle klunker tilbage!
Behandlingen var at holde hele kroppen i ro, fodre den med smertestillende og bare se på at pungen blev større og større – ja, den blev så stor at jeg på et tidspunkt var sikker på at huden ville sprænges.
Det gjorde den heldigvis ikke.
Men ALLE regnbuens farver var min pung i den den første uge.
Jeg skal derfor holde mig i ro de næste par måneder, hverken sport, cykling eller sex er på programmet i denne periode – noget jeg helt sikkert ikke kommer til at overholde.
Jeg har talt med min læge om, at onani ligesom var en god måde at få betændelsen ud af testiklen på, og han gav mig ret i, at det var en fornuftig måde at få ”drænet” stenene for snask.
Erfaringen jeg har gjort mig, er da også, at efter et par dage med onani, er det nu ren sæd der kommer ud uden brunt snask – så måske er det en måde at få renset ud på (men ikke videnskabeligt bevist – endnu!).
Min tilstand er, her godt en måned efter det hele er opstået, stabilt og jeg har ingen smerter.
Jeg kan ikke cykle og løbe endnu, men jeg kan gå rask til og min pung er tilbage til normal størrelse.

Undersøg klunkerne jævnligt

Mit råd til alle jer mænd er, at I skal undersøge jeres klunker jævnligt. For selvom mit tilfælde skyldtes noget pludseligt opstående, så er der andre sygdomme, der kan ramme vores kæreste eje.
Cancer, snoet sædleder, sten der trækker sig på i bugen, blod i urinen og andre symptomer kan opdages i tide, hvis vi bliver lidt mere opmærksom på vores forplantningsapparat.
Langt de fleste sygdomme, krummerikker, testikler der smutter op i bugen og grus i maskineriet, kan behandles, hvis det opdages i tide.
Er du i tvivl om du har noget unormalt dernede, så kontakt hellere lægen en gang for meget end engang for lidt.

 

 

LAD OS TALE OM SEX

bjorn-sexSex er det mest debatteret emne i verden.
Alle har en mening om det, og de fleste kan blive noget så forarget over andres måder at have sex på. Det gælder især også,  hvis de ikke selv er med i samtalen om sex.
Hvorfor er sex så spændende? – og hvorfor er sex et så tabubelagt emne at tale om?
Måske er jeg lidt erhvervsskadet i mit virke som sexolog, idet jeg ikke kan finde et eneste emne inden for sex og seksualitet, jeg finder frastødende.
Nogle emner finder jeg da mere interessante end andre, men min opmærksomhed vækkes og jeg er 100 % på, når samtalen drejer sig ind på sex, seksualitet, fetish og kroppens fascinerende univers.

Jeg ELSKER at tale om sex, og heldigvis har jeg gjort det til min levevej, det er jeg glad for.
Men jeg støder igen og igen på mennesker, der er skræmte af at tale om sex og følelser.

Jeg har mange klienter, der kommer til mig, hvor vi bruger megen tid på at sætte ord på seksualitet, følelser og lyster. Med stor varsomhed, fremstammes, i en hvisken, det mest intime, og for mig, det mest naturlige i verden; lyster om nærvær, kærlighed og sex.
Heldigvis er det kun for en kort stund, at der hviskes og der er røde kinder, for hos mig kan vi tale om ALT det dejlige ved sex.
Vi tale om perverse lyster og fantasier, om dybe følelser og intimitet. Vi taler om kærlighed til det samme køn.
Intet er tabu hos mig, og det gør mine klienter afslappet og i stand til at de kommer helt ind i deres eget glemte og gemte sex-univers, og her forholder sig til alle de fordomme de er blevet mødt med lige fra barns ben.

Jeg mener, at vi i vores samfund, er blevet så bange for at vise følelser og give os hen i intimitetens magt, at vi bliver skræmte når andre prøver at åbne op for deres lyster og behov.

Aldrig før har vi set så mange skilsmisser, og singler, som vi ser i disse år.
Aldrig før har det været så nemt at finde sex med fremmede end det er i disse år.
Aldrig før i historien, har vi set så mange unge voksne tage medicin for rejsningsbesvær og bruge stoffer for at kunne have sexfester en hel weekend (også kaldet chemsex-fester).
Aldrig før har der været så meget ensomhed og mobning og hadforbrydelser mod tilfældige medborgere end vi ser i disse år.

Som sexolog (og som privat person) finder jeg dette yderst skræmmende. Det får mig også til at tænke, hvorfor mon er vi havnet i denne situation.
S E X er ordet jeg tænker ligger til grund for meget af det vi ser i verden – og selvfølgelig også religion – som er et helt andet emne, jeg ikke vil komme mere ind på i dette indlæg.
Men SEX er blevet så stort et tabu, at den frustration de unge oplever, kommer til udtryk gennem vold, mobning og voldtægter.

Jeg har ikke den endegyldige løsning på hvordan vi kommer dette til livs. Men jeg vil opfordre alle til at tale lidt mere om deres følelser, lytte til andres følelser og ikke være bange for at give et lidt længere kram end det sædvanlige hurtige kram med et klap på ryggen.
Hvis vi viser, at vi er interesseret i hinanden, er jeg sikker på at frustrationen, volden og mobningen bliver mindre.
At turde tale om lyster og fantasier, kan måske afværge nogen i at begå voldtægter og overgreb.
At tale om følelser og behov, kan gøre andre opmærksomme på ensomhed og depression, og vi kan komme dem til undsætning inden det er for sent.
Vi må ikke være bange for at tale om sex og følelser – heller ikke til en familiefrokost.
Som sagt har jeg ikke det endelige svar, men lad os lukke hinanden ind og se, hvor det kan fører os hen.
Forhåbentligt frem til en verden med mere kærlighed og sex, og mindre vold og frustration.

FRIVILLIGE SAT PÅ PORTEN

aids-fondet

 

Hvad kan organisationer tillade sig at gøre mod deres frivillige, når de er selv får offentlig støtte og meget af deres arbejdskraft er bygget op omkring den frivillige indsats?
Ja, er et spørgsmål mange af os på AIDS-linien stille os selv, og hinanden, i disse dage.
Hos AIDS-fondet har man i hvert fald valgt at gøre præcis det der passe ledelsens bedst.

Jeg mener, at i en organisation, hvor frivillig arbejdskraft er et bærende element for udvikling, promotion og arbejdstid, er det bekymrende at se, at en ledelse (og bestyrelse) vælger netop at spare penge på et område, der koster langt færre penge at drive med frivillige end at have ansatte til at siddende med.

Jeg har været umådelig stolt og glad for mit frivillige arbejde på AIDS-linien og har sat en ære i, at jeg som sexolog og terapeut, kunne bidrage med min vide og ekspertise indenfor dette område. Mange af mine kollegaer på linien er sygeplejersker, terapeuter, psykologer og andet med stor faglig vide i hvordan man taler med rådsøgende. Herover kommer også, at vi alle har gennemgået et langt uddannelsesforløb internt på AIDS-fondet for overhovedet at få lov til at sidde og rådgive rådsøgende på AIDS-linien.
Det koster penge at have frivillige – jo vidst, er jeg klar over det, men jeg er overbevist om, at det koster endnu flere penge at have fastansatte til at gøre vores arbejde. Det er trods alt ca. 45 frivillige der bliver skåret væk. Henover foråret og sommeren, brugte fondet penge og store ressourcer på at uddanne 10 nye frivillige rådgivere til AIDS-linien. Derfor er det svært for mig, og de andre frivillige, at se logikken i at spare netop her, når pengene er brugt og fondet har fået deres veluddannet frivillige. Det er da at smide GULD på gaden. Offentlige penge, der er givet i støtte, på gaden! Det er absurd.

Havde ledelsen valgt at informerer os om denne spareplan (som de kalder det), og havde de givet os mulighed for at være frivillige et andet sted i organisationen, så havde jeg ikke været på tasterne lige nu.
Men nej, vi fik ikke noget valg. Nyheden kom i en kort mail – fra en af de fyret ansatte – ikke fra ledelsen selv.
Nogle frivillige så endda først de var sat på porten, da de læste det på de socialemedier.
Skammeligt af AIDS-fondets ledelse, og her er det chef Klaus Legau jeg særligt henvender mig til.

At være frivillig, er også at have en passion for et område man brænder for og føle at man kan give noget til, uden at skulle have betaling for det. Det mindste, er da at der vises respekt til os frivillige og vi bliver informeret direkte af den/de ansvarlige.

Jeg er ikke færdig som frivillig, tværtimod, jeg har en stor passion for emner vedrørende; mænd, der har sex med mænd, deres livsstil, sygdomme og seksualitet.
Jeg fortsætter mit frivillige arbejde, men om jeg kommer tilbage som frivillig på AIDS-fondet, er nok tvivlsomt.

Bjorn Dotzauer, sexolog

SEX OG NØGENHED

Bjorn Dotzauer i badHvorfor er sex og nøgenhed et tabu i vores del af verden?
Jeg vil dele sex og nøgenhed op og prøve at give et bud på, hvordan det kan være, at vi her i den ellers så frie verden, er begrænset i at vise os nøgen og udforske sex og seksualitet i det åbne rum.
Det er ikke et nyt fænomen, at sex og nøgenhed ikke er tilladt på gader og stræder – ude i offentligheden. Sådan har det været i århundrede. Men hvorfor er det egentlig blevet sådan?
Vi bliver alle født nøgne og for at blive født, for at skabe liv, må vi have sex. Som et af de eneste væsner her på kloden, er vi mennesker i stand til at forstå og begribe de følelser der er i os, som f.eks. lidenskab, blufærdighed, liderlighed, kærlighed og skelne mellem hvad der er rigtigt og hvad der er forkert blandt andre mennesker.
Det gør os i stand til at kontrollerer og beherske vores ellers dyriske drifter i det offentlige rum.

Nøgenhed
Nøgenhed på offentlige steder har skiftevis være forbudt og accepteret herhjemme. Men nøgenhed med seksuelle undertoner bliver for det meste set på med et opmærksomt øje. Det kan tænde de dyriske kræfter i os, og dét har gennem alle tider skabt stor debat, når det tages op til diskussion. At være nøgen offentligt, er noget de færreste tænker over at være og de fleste prøver at undgå. Det at vise sin nøgne krop forbindes både med en styrke, men også med en sårbarhed. At vise sig frem som man er skabt, kan være angstprovokerende for mange.
I vores samfund, hvor den perfekte krop bliver dyrket og udstillet overalt hvor vi kigger hen, er det de færreste, der bryder normen og viser den ’almindelige krop’ frem.
Jeg mener, at det er dybt bekymrende for vores samfund, at vi udstiller noget kun de færreste kan leve op til. Har du ikke en skønhedskrop, så skal du ikke vise den frem-attituden, den vil jeg gerne til livs. Vores krop, er hver især et unik kunstværk vi alle skal være stolte af. Om vi er tykke eller tynde, sorte eller hvide, om vi har ar eller misdannelser, viser blot hvor unik vores krop er og at vi skal værne og glædes over at bo i et tempel, som på naturligvis, er skabt ud fra sex og kærlighed.

Sex
Sex er smukt. Sex er livsgivende, og sex kan sætte de dyriske drifter i kog og give en euforisk følelse i hele kroppen.
At have en halv times sex hver anden dag, kan helbrede flere kredsløbsproblemer og øge din fysiske og psykiske sundhed mere end du tror.
Sex sætter nemlig gang i hormonerne, og med et aktivt sexliv kan du ligefrem undgå at opleve stress og andre moderne livsstilssygdomme. I de sidste 60 år, er der blevet forsket uendeligt meget inden for sex og sundheds området. Selvom forskningen viser, at sex er sundt, bliver det stadig set som et stort tabu emne vi ikke skal tale om – i hvert fald ikke offentligt.
Jeg tilstår gerne, at jeg elsker at tale om sex og have sex – også uden for hjemmets fire vægge og soveværelset.
Sex er for mig, ligesom det er for de fleste mennesker, den ypperste tilfredsstillelse og kan bidrage til at kroppen bliver nulstillet for en tid. Selv onani kan give denne følelse i kroppen, men fra helt små bliver vi konstant bedt om at holde fingrene fra tissemanden. Vi lærer vores børn, at vores kroppe er noget vi skjuler og ikke stolt viser frem. At vi skal være tildækket og ikke må glædes os over vores egen tilfredshedsfølelse ved mindre vi er alene. Materielle ting bliver sat i stedet for ømhed og de mest basale elementer i vores liv. Det er skammeligt, mener jeg.
Som sexolog vil jeg gerne opfordre til, at vi giver os selv et kærligt kram.
At vi ser på os selv og det smukke hver en krop har at byde på.

Kærligst
Bjorn Dotzauer

MÅ JEG SE DIN NØGNE KROP

Nøgenbadning Bjorn DotzauerMÅ JEG SE DIN NØGNE KROP
Eller har jeg overhovedet noget valg

Vi bliver født nøgne…
Vi er født nøgne og det er noget af det mest naturlige i verden.
Alligevel er det igen og igen genstand for debat, hvorvidt vi i det offentlige rum kan tillade os at vise nøgenhed. Kønsdebatten raser derudad, og ærligt talt, så mener jeg, at den er kørt helt af sporet. Kvinderne ønsker ligestilling på alle fronter. Det er jeg klart fortaler for. Men med hensyn til nøgenhed er denne ligestilling kørt af sporet. Mænd må gerne vise brystvorter, men kvinder må ikke. Kvinder må gerne vise deres kroppe i meget små gennemsigtige bikinier, men hvis mænd gør det samme i meget stramme gennemsigtige trusser, så er fanden løs.

Vi mennesker har tabuiseret den nøgne krop i en grad, så vi ikke kan se en nøgen krop uden at tænke sex.
Det er en skam, for kroppen er det smukkeste vi mennesker har.
Den er unik og findes i mange former og farver med eller uden udsmykninger, så som piercinger, tatoveringer og behåring. I alle aldre og størrelser – og det er da smukt.
Når vi er børn, er det næsten helt naturligt, at vi løber nøgne rundt derhjemme, men lige pludseligt – næsten fra den ene dag til den næste – er det tabubelagt og med hævede øjenbryn, at vise sin bare numse frem.
Jeg forstår godt, at vi ikke kan gå nøgne rundt hele året på grund af vores klima, der især om vinteren kan gøre det ret fornuftigt, at vi pakker kroppen godt og grundigt ind, når vi bevæger os udendørs.

Kroppens skønhed fjernes
Skønhedsidealerne i reklamer, film og magasiner har ødelagt det smukke og unikke ved de forskellige varianter af kroppe der findes. Nu findes der kun to stereotyper af kroppe af hvert køn; den perfekte model krop og den uperfekte virkelige krop.
Vor herre bevares!
Hvor blev de frigjorte 60’ere og 70’ere af?
Det frigjorte, og det at turde vise sin krop frem, er blevet lukket inde og gemt væk.

Vores sociologiske tilgang til nøgenhed er blevet ændret. Mens vi anser os selv så liberale og frisindede, er vores samfund lukket til. Der er sikkert allerede skrevet tykke afhandlinger om dette, så det vil jeg ikke komme mere ind på. Jeg vil blotbemærke, at jeg syntes det er synd for vores samfund, at det kun er de såkaldte perfekte, der må vise sig frem uden tøj på – og ellers må alle andre lukke sig inde i stof og klæder.

Sex og nøgenhed kan godt skilles ad
Sommeren er over os, og jeg vil opfordre ALLE til at smide tøjet og vise kroppen stolt frem.
Vi er alle født nøgne, og det skal igen gøres til en naturlig del af vores sociale omgang med hinanden. Sex og nøgenhed kan godt skilles ad, og det har vi kunnet finde ud af før i historien, så mon ikke vi kan gøre op med mediernes pornofisering af kroppen og i stedet fokusere på renheden og æstetikken ved synet af en nøgen krop.
Vi må ikke være bange for at kigge på hinanden, også selvom vi er nøgne, men tag hensyn ved at begrænse det og undgå at glo og nedstirrer hinanden, for vi er alle unikke med det vi render rundt med.

De bedste nøgenstrande i Danmark
Herunder er en guide til de homo-venlige nøgenstrande jeg kender.
Der findes med garanti mange flere.
Kender du en god nøgenstrand, hvor vi mænd kan lufte det hele uden at støde børnefamilierne (og andre sarte sjæle), så skriv dem til mig og jeg tilføjer dem her.

København/Sjælland:
Hundige Strandpark
Tisvilde Strand
Amager Strandpark / Helgoland
Bellevue
Ølsemagle Revle, Gay Nudist Beach

Fyn:
Måle Strand ved Kerteminde
Thurørev, ikke så mange homo’er, men en hyggelig strand.

Hundigestrand Nøgenbadning
Hundige Strandpark homoområde, hvor hovedsageligt mænd er nøgne.
Nyttige links
Regler for nøgenhed her i Danmark kan du læse her:

http://www.naturister.dk/lovgivning/

http://www.strandguiden.dk/index.php?id=607

Serie om Seksualitet

Skærmbillede 2016-06-26 16.49.52
(skrærmprint taget fra OAonline.dk)

I et samarbejde med Out & About (OAonline.dk) gay magasin, har jeg skrevet en serie om seksualitet.

Den første artikel handler om det at være biseksuel, den kan allerede nu læses på dette link:
OAonline.dk

Over de næste fem søndage her over sommeren, vil OAonline.dk udgive de andre artikler i serien, så følg endelig med og måske bliv lidt klogere på hvad alle de forskellige seksualiteter går ud på – og ikke mindst, hvad alle bogstaverne i LGBTQIPA står for.
Rigtig god læselyst og rigtig god sommer.

KÆRLIGHED er KÆRLIGHED (LOVE is LOVE)
// Bjorn Dotzauer