MIT BØSSE-VEDHÆNG

Bjorn fag hag
My fag hag is better then yours!

Jeg har været nysgerrig på et bestemt emne længe, og har derfor interviewet nogle piger om, hvorfor de har bøsser som deres bedste venner. Svarene var alt fra de stereotype svar jeg havde forventet, til de mere overraskende af slagsen.
I det følgende har jeg samlet svarene og gjort pigerne anonyme.

Historisk set
Denne artikel handler om fag hags, som i en direkte oversættelse også kan kaldes; Et bøsse-vedhæng.
Betegnelsen kommer fra undergrundsmiljøet i New York og San Fransisco i 1970’erne, hvor bøsserne og de pigerne der hang ud med disse, brugte ordet fag hag.
“Fag” var et nedsættende ord om de homoseksuelle mænd, og om pigerne gjorde det frivilligt eller, om navnet kom som et skældsord til dem, må guderne vide. Men pigerne ville vise, ved at være venner med en “fag”, at de accepterede bøsserne og var deres “bedste venner” – deres fag hag.
Med nutidige øjne, bruges betegnelsen om en heteroseksuel kvinde, der har bøsser som venner. At være en fag hag, bliver ofte betragtet som nedsættende, og er et slang mest benyttet af bøsserne selv og deres veninder.
Historisk set har der altid været en tilbøjelighed til, at nogle kvinder har følt sig tiltrukket af de feminine mænd. Det var ikke ualmindeligt, at homoseksuelle mænd var en del af overklassedamernes selskabskomité.
I dag ses bøsserne også tit i selskab med deres fag hags på den røde løber, og det er næsten blevet hip, at være en fag hag og hænge på sin bøsse-ven, når turen går gennem f.eks. det Københavnske natteliv.

At skabe en sikkerhed
Den skjulte dagsorden, eller den ubevidste handling, der har ført til venskabet mellem en pige og den homoseksuelle mand, kan være med til at skabe en sikkerhed i pigernes liv, fortæller en af pigerne mig.
To af de piger jeg har talt med, nævner at de hos deres bøsseven, finder den ”veninde” de kan tale med om alt. De tør vise sig nøgne, og de kan betro sig om deres kærlighedsliv og om deres andre pige veninder. De skal ikke være bange for, at deres bøsse-ven ligger an på dem eller knalder med deres bedste veninde.
En anden sikkerhed, pigerne kommer ind på, er at de kan blive bekræftet og finde et frirum ved at være sammen med deres bøsseven.
En anden pige nævner også det, at være under ”beskyttende vinger”.
Hun har haft en traumatisk barndom, og hos hendes bøsse-ven flyttes fokusset over på det flamboyante-liv han lever, og hun er i en anden verden, “hvor alt er happy-go-lucky“, som hun udtrykker det.

Skjult kærlighed
“Min bøsse-ven er smuk og har stil”, rødmer en af kvinderne og kigger ned i sit skød. Hun har et hemmeligt crush på sin bøsse-ven, og indrømmer, at hun nyder at være sammen med ham, selvom det også er meget frustrerende for hende, at han ikke har det på samme måde over for hende.
“Mange bøsser, er mere frigjorte og ikke så snævresynet, som heteroseksuelle mænd kan være over for mode, make-up og den måde de kan festes på”, lyder det fra en genert 22-årige pige.
Nogle af de kvinder jeg talte med, føler sig draget af den seksuelle udstråling og rytmiske sans deres bøssevenner udviser.
Når det er skrevet, så erfarer jeg fra mine egne bøssevenner, at de bliver gramset på af pigerne, som tilmed bruger mændene som erstatningskærlighed. Nogle af dem finder det intimiderende og ligefrem afskyeligt, at pigerne tror de bare kan rage på dem uden at spørge om lov.
Her tænker jeg, at berøringen er med til at afhjælpe en ensomhed og savn af en manglende kæreste hos pigerne, og samtidigt, er det også med til at lave en distance til de mænd, som pigerne egentlig burde gå efter, nemlig, de heteroseksuelle mænd.

Piger-der-kan-lide-drenge-der-kan-lide-drenge
Den hemmelige og usynlige kamp mellem pigerne, der klamre sig til deres bøssevenner, kan nogen gange blive for meget for begge parter.
Jalousi mellem en bøsses fag hags kan ende i store konflikter.
En af de piger jeg talte med, fortæller hvordan hun mistede både sin bøsse-ven og en god veninde, da hun i en periode ikke kunne gå i byen på grund af et brækket ben.
“De opbyggede en relation, som jeg ikke kunne være med i da jeg mødte dem et par uger efter”, forklare hun.
Det er ikke kun tredje- og fejde parter i disse venskaber, der kan føle sig sat i en konflikt.
Der findes drenge, der helst vil være foruden pigerne. De mener, at det ødelægge stemningen på et diskotek eller en bar, når andre bøsser tager deres fag hags med i byen.
Om du har en såkaldt fag hag eller ej, så er meningerne mange omkring dem.
Vi elsker at hade dem, og hader at vi elsker dem.
Vi må bare sande, at pigerne elsker os, og vi gerne vil have at de er en del af vores liv.
Jeg synes, det er fantastisk, at vi kan drage nytte af hinanden.
Gennem mine interviews, har jeg erfaret, at ensomme piger og bøsser, kan give hinanden støtte og nærvær til at være lidt stærkere sammen.
Hos andre bøsser kan disse venskaber bruges i karrieren, på dansegulvet og som inspiration i hverdagen.
Uanset hvordan du oplever din relation med din fag hag, så har I sikkert et fantastisk venskab, der beriger jer begge.

Tak til jer piger, der ville svare på mine utallige spørgsmål omkring dette emne.
Jeg elsker mine fag hags.

BjornDotzauerLogo

Bjorn Dotzauer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s