MIT BØSSE-VEDHÆNG

Bjorn fag hag
My fag hag is better then yours!

Jeg har været nysgerrig på et bestemt emne længe, og har derfor interviewet nogle piger om, hvorfor de har bøsser som deres bedste venner. Svarene var alt fra de stereotype svar jeg havde forventet, til de mere overraskende af slagsen.
I det følgende har jeg samlet svarene og gjort pigerne anonyme.

Historisk set
Denne artikel handler om fag hags, som i en direkte oversættelse også kan kaldes; Et bøsse-vedhæng.
Betegnelsen kommer fra undergrundsmiljøet i New York og San Fransisco i 1970’erne, hvor bøsserne og de pigerne der hang ud med disse, brugte ordet fag hag.
“Fag” var et nedsættende ord om de homoseksuelle mænd, og om pigerne gjorde det frivilligt eller, om navnet kom som et skældsord til dem, må guderne vide. Men pigerne ville vise, ved at være venner med en “fag”, at de accepterede bøsserne og var deres “bedste venner” – deres fag hag.
Med nutidige øjne, bruges betegnelsen om en heteroseksuel kvinde, der har bøsser som venner. At være en fag hag, bliver ofte betragtet som nedsættende, og er et slang mest benyttet af bøsserne selv og deres veninder.
Historisk set har der altid været en tilbøjelighed til, at nogle kvinder har følt sig tiltrukket af de feminine mænd. Det var ikke ualmindeligt, at homoseksuelle mænd var en del af overklassedamernes selskabskomité.
I dag ses bøsserne også tit i selskab med deres fag hags på den røde løber, og det er næsten blevet hip, at være en fag hag og hænge på sin bøsse-ven, når turen går gennem f.eks. det Københavnske natteliv.

At skabe en sikkerhed
Den skjulte dagsorden, eller den ubevidste handling, der har ført til venskabet mellem en pige og den homoseksuelle mand, kan være med til at skabe en sikkerhed i pigernes liv, fortæller en af pigerne mig.
To af de piger jeg har talt med, nævner at de hos deres bøsseven, finder den ”veninde” de kan tale med om alt. De tør vise sig nøgne, og de kan betro sig om deres kærlighedsliv og om deres andre pige veninder. De skal ikke være bange for, at deres bøsse-ven ligger an på dem eller knalder med deres bedste veninde.
En anden sikkerhed, pigerne kommer ind på, er at de kan blive bekræftet og finde et frirum ved at være sammen med deres bøsseven.
En anden pige nævner også det, at være under ”beskyttende vinger”.
Hun har haft en traumatisk barndom, og hos hendes bøsse-ven flyttes fokusset over på det flamboyante-liv han lever, og hun er i en anden verden, “hvor alt er happy-go-lucky“, som hun udtrykker det.

Skjult kærlighed
“Min bøsse-ven er smuk og har stil”, rødmer en af kvinderne og kigger ned i sit skød. Hun har et hemmeligt crush på sin bøsse-ven, og indrømmer, at hun nyder at være sammen med ham, selvom det også er meget frustrerende for hende, at han ikke har det på samme måde over for hende.
“Mange bøsser, er mere frigjorte og ikke så snævresynet, som heteroseksuelle mænd kan være over for mode, make-up og den måde de kan festes på”, lyder det fra en genert 22-årige pige.
Nogle af de kvinder jeg talte med, føler sig draget af den seksuelle udstråling og rytmiske sans deres bøssevenner udviser.
Når det er skrevet, så erfarer jeg fra mine egne bøssevenner, at de bliver gramset på af pigerne, som tilmed bruger mændene som erstatningskærlighed. Nogle af dem finder det intimiderende og ligefrem afskyeligt, at pigerne tror de bare kan rage på dem uden at spørge om lov.
Her tænker jeg, at berøringen er med til at afhjælpe en ensomhed og savn af en manglende kæreste hos pigerne, og samtidigt, er det også med til at lave en distance til de mænd, som pigerne egentlig burde gå efter, nemlig, de heteroseksuelle mænd.

Piger-der-kan-lide-drenge-der-kan-lide-drenge
Den hemmelige og usynlige kamp mellem pigerne, der klamre sig til deres bøssevenner, kan nogen gange blive for meget for begge parter.
Jalousi mellem en bøsses fag hags kan ende i store konflikter.
En af de piger jeg talte med, fortæller hvordan hun mistede både sin bøsse-ven og en god veninde, da hun i en periode ikke kunne gå i byen på grund af et brækket ben.
“De opbyggede en relation, som jeg ikke kunne være med i da jeg mødte dem et par uger efter”, forklare hun.
Det er ikke kun tredje- og fejde parter i disse venskaber, der kan føle sig sat i en konflikt.
Der findes drenge, der helst vil være foruden pigerne. De mener, at det ødelægge stemningen på et diskotek eller en bar, når andre bøsser tager deres fag hags med i byen.
Om du har en såkaldt fag hag eller ej, så er meningerne mange omkring dem.
Vi elsker at hade dem, og hader at vi elsker dem.
Vi må bare sande, at pigerne elsker os, og vi gerne vil have at de er en del af vores liv.
Jeg synes, det er fantastisk, at vi kan drage nytte af hinanden.
Gennem mine interviews, har jeg erfaret, at ensomme piger og bøsser, kan give hinanden støtte og nærvær til at være lidt stærkere sammen.
Hos andre bøsser kan disse venskaber bruges i karrieren, på dansegulvet og som inspiration i hverdagen.
Uanset hvordan du oplever din relation med din fag hag, så har I sikkert et fantastisk venskab, der beriger jer begge.

Tak til jer piger, der ville svare på mine utallige spørgsmål omkring dette emne.
Jeg elsker mine fag hags.

BjornDotzauerLogo

Bjorn Dotzauer

HVORFOR SKAL VI HELE TIDEN KNEPPE?

dating
Hvorfor er det, at den gammeldags dating er på derouten?
Det er blevet så nemt at finde sex, at vi helt har glemt, hvordan vi dater og giver os tid til at mødes over en kop kaffe og hygge os, at se hinanden an og at lære hinanden at kende, er blevet et onde vi ikke tør indvie os i.
Jeg mødte en sød ung gut her den anden dag, og han spurgte mig, hvordan det kan være, at vi har grindr og og de andre sex apps, men ikke nogen seriøs netdating-apps.
Jeg måtte melde pas på det spørgsmål.
Jeg ser også igen og igen, drenge og mænd kun søge efter noget lige på sex.

Sex er en dyrisk drift
Jeg tænker, det kan have noget at gøre med, at sex er en dyrisk drift, og en af de vigtigste livselementer, der skal til for os mennesker at leve et tilfredsstillende liv.
Kærlighed, tryghed og nærvær mellem to mennesker, er i høj grad altafgørende for vores eksistens. Vi søger underbevidst, eller bevidst kærligheden, og i jagten bliver vi blændet af den nemme sex vi kan få.
Vi forveksler sex med kærlighed, og for nogen bliver det til en afhængighed af sex for at finde nærvær.

Mig selv som eksempel
Nu er jeg selv single, og derfor er jeg også på kødmarkedet. Jeg oplever, derfor også selv, hvor nemt det er at finde sex, men en oprigtig date skal jeg virkelig kæmpe for at få i hus. Får jeg endelig en date, så er der ofte lagt op til, at den skal ende privat og gerne uden tøj på.

Nu skal det jo ikke være en artikel om, hvad jeg søger og mit sexliv, for det er sgu ikke så interessant i det store billede af hvordan vi mænd finder kærligheden.
Men jeg vil alligevel gerne bruge mig selv som et eksempel her.
Det jeg søger, er den gode gammeldags date, hvor vi kan inviterer hinanden ud og hygge os. Mødes et par gange, udveksle forsigtige kys og få gnisterne til at starte den ild der forhåbentligt vil opstå, når vores hjerter rammer hinandens slag.
Ja, håbløs romantiker, det er mig! Men jeg tror på det kan lade sig gøre.
Hvorfor skal vi hele tiden bolle?
Jeg vil gerne bolle, men det at putte og være tæt på et andet menneske, kan give endnu mere intimitet og glæde i hverdagen.

Vende den kedelige spiral
Hvordan kan vi vende denne kedelige tendens til bare at søge sex, hvor vi bliver følelsesmæssigt fattigere, og hvor kærligheden og tosomheden bliver sat i anden række?
Hvor vi misbruger hinanden tillid, blot for at få noget hurtig sex, som der ikke er nogen egentlig investering i på kærligheds-skalaen.
Ja, det er et godt spørgsmål at stille sig selv, inden vi logge på Grindr næste gang.
Hvordan kan vi vende denne spiral, der blot giver os kønssygdomme, ensomhed og længsel efter mere lige-på-sex?
Jeg har desværre ikke svaret, for det er ikke noget jeg alene kan have indflydelse på.
Det er noget vi må gøre sammen.
En god start, er at starte på at date hinanden i stedet for at have sex med hinanden.
At vi ændre vores profiltekster fra NSA til Dates.
Jeg har som sagt ikke alle svarene her, for jeg ved, at sex er dejligt, og at sex giver en god følelse i kroppen når det står på.
Jeg siger blot, at du skal værdsætte din krop, og give kærligheden tid til at komme til dig.

Nej, brug ikke ventetiden på sex, det gør blot tiden endnu længere, inden du kan lukke et andet menneske helt ind i dit inderste.
Tør du give kærligheden en chance nu?

BjornDotzauerLogo

Bjorn Dotzauer