6. del: RESPEKTER DIN PIK

respect

Respekter din pik – og din krop
6. del af Sex og netdating
Sex is easy to get – play safe with your d**k

Det har aldrig været lettere at finde en at chatte sex med, og der har aldrig før været så mange singler, som vi ser i dag.
Det er som om, at vi er blevet et samfund, der kun går op i kvantitet frem for kvalitet.
Jeg er ikke et hak bedre end alle andre. Jeg har været en man eater i mange mange år.
Jeg har nydt mine mange mænd, og igen og igen har jeg vendt tilbage efter endnu et knald.
Sex var let at få fat i og ja, det er stadig let, men nu beder mændene om billeder og lange chatte, inden de måske giver et knald. For selvom det med Grindr, Scruff og alle de andre sex-sociale medier er blevet nemt at finde den nærmeste pik, så er det også blevet mere vanskeligt at finde den rigtige pik.
Den eneste ene pik.

Narrepik eller NSA
Er du online for at finde en pik/røv, du kan bruge, eller er du online for at chatte en liderlig fyr op og derefter logge af og tage en spiller selv?
Mange oplever fra tid til anden at blive udsat for en narrepik, en fyr der bare chatter for at gøre dig liderlig. Det kommer måske til det punkt, hvor I skal aftale at mødes – og så skal han lige pludselig noget andet, eller han kan ikke alligevel.
Narrepikke er der mange af, men hvorfor melder disse ofte ansigtsløse profiler ikke bare rent ud, hvad de søger?
Måske kan de godt lide at give sig ud for at ville mere, end de egentlig vil.
Måske er de usikre på sig selv og tør ikke vise sig overfor en anden nøgen.
Nogle af disse narrepikke har måske selv prøvet at blive brændt af mange gange.
De hurtige aftaler, som Grindr især er kendt for, er måske ikke så hurtige endda.
Flere og flere oplever at blive brændt af, eller at fyren, de chatter med, logger af lige inden et møde skal aftales. Frustration og skuffelse hænger så i luften, men der skal mange og gentagende oplevelser til, før man bliver så træt af de såkaldte narrepikke, at man ikke gider chatten mere.

Din krop er dit hjem
Min krop er mit hjem, og jeg elsker den for alt, hvad den giver mig. Men når jeg lægger billeder op af min krop på Facebook eller de andre sociale medier, så er jeg udmærket klar over, at hver en centimeter bliver kigget på og bedømt. Det er jeg ok med, men er du klar over, at det også sker for dig?
Det sker ikke kun for mig men for alle, der lægger billeder på nettet, om de er påklædte eller nøgne.
Mange tænker ikke over, at de nøgenbilleder de sender til en her-og-nu-aftale via Grindr (jeg skriver Grindr, men kunne ligeså godt skrive navnet på en anden sex app eller datingsite på nettet) eller har på deres profil på Boyfriend.dk kan ende som baggrundsbillede på en anden mands computer.

Vær opmærksom på, at folk nemt kan tage et skærmprint af din pik/krop, når du først har vist det. De kan også nemt downloade dit billede, som de herefter ligeså nemt kan uploade og vise til andre.

Længsel efter irl action
Din krop længes efter berøring, dine tanker bliver tændt med en liderlighed og så er det sket!
I stedet for at tage en hurtig spiller, så finder vi os selv siddende foran skærmen i flere timer liderlige og drømmende om noget hurtigt og lige på sex (NSA – no strings attented).
Det vi troede skulle blive en hurtig sexoplevelse ender med, at vi spilder vores tid.
Vi logger af.
Ofte efter at have sendt et hav af frække billeder til en masse ansigtsløse profiler.
Vi sprøjter ud over t-shirten, logger af og sukker. Indtil vi timer eller dagen efter logger på igen og gentager hele scenariet.

Det er ikke nemt, at respekterer sin krop, når kedsomheden overtages af liderligheden men tænk over, hvad en hurtig spiller kunne give dig af tid, og hvor mange billeder du kunne undgå at sende.
Når alt kommer til alt, er vi alle en narrepik fra tid til anden.

Bjorn Dotzauer

5. del: HVEM CHATTER DU MED?

Falsk profil Bjorn Dotzauer

Hvem chatter du med?
5. del af Sex og Netdating

Fuck så skete det igen!
Profilen, som jeg har chattet med over flere dage, har lige slettet sig selv. Vi skulle ellers til at mødes – havde vi aftalt.
Dette sker ikke kun for mig, men det sker for mange andre, skal jeg hilse at sige.
Når vi befinder os på de sex-sociale medier, kan vi nemt blive forført og ført bag lyset af falske profiler. De giver sig ud for, at de vil det hele, og de lokker det ene billeder efter det andet ud af os blot for at logge af og gemme sig.
I min serie her om sex og netdating vil jeg her skrive lidt om det at chatte med en falsk profil.

Falsk kærlighed
Du ved aldrig rigtig, hvem der sidder på den anden side af skærmen, og derfor er det vigtigt, at du holder dine kort tæt inde på kroppen. Jeg ved, hvad jeg taler om, for de sidste 14 år har jeg været en fast del af de sex-sociale mediers platforme, der for mig startede med en profil på boyfriend.dk.
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har taget mig selv i at chatte med profiler, der senere har vist sig at være det pure opspind. Billeder der var taget fra pornofilm eller fra andre profiler med profiltekster, der var så kreative, så selv ikke djævlen kunne gennemskue dem.
Ja jeg har følt mig som et offer i disse profilers leg med mig, mine lyster og hunger efter kærlighed (og sex).
Heldigvis er jeg blevet klogere, og i dag sidder jeg blot og trækker på skulderne over disse falske profiler. Men jeg bliver stadig sur og skuffet over, hvordan nogen mænd leger med andres følelser på nettet.

Brug din fornuft, ikke din liderlighed
Jeg ved, at jeg alene ikke kan stille meget op overfor dem men ved at skrive om det, får jeg måske andre til at være opmærksom på dette problem.
Nu skal jeg ikke skabe frygt og løfte min pegefinger og fortælle dig, at du ikke længere skal chatte med nogen på nettet – for selvfølgelig skal du det.
Du skal bare tænke dig om, når du chatter med nye profiler på nettet.
Du skal ikke bare kaste dig hovedløst ud i en chat og vise nøgen/private billeder af dig selv.
Vær lidt forsigtig og gem lidt af dine frække billeder, til du ved mere om personen bag profilen, du chatter med.
Nu tænker du sikkert, at det her kunne komme til at blive til meget lange chat om ingenting, eftersom ingen nu ønsker at give noget af sig selv.
Her kan jeg blot sige; Stol på din indre stemme (ikke din liderlighed) og brug din fornuft, så kommer du ikke så nemt ud for kedelige episoder på nettet.

Vær forsigtig med at give for meget af dig selv – i hvert fald i starten af en chat.
Desværre findes der ingen opskrifter eller måde at afslører en falsk profil, så din sunde fornuft er det bedste redskab her.

Bjorn Dotzauer

4. del: GIV MIG MIN DAGLIGE UDLØSNING

Bjorn Dotzauer - sexafhængig

Giv mig min daglige udløsning  – Sex og Netdating
4. del: Horny? Wank before you go online!

Liderlig og sexafhængig
Når det næste knald bliver mere vigtigt end noget andet i din tilværelse, så blinker de røde lamper.
Ofte ser man det først selv for sent. Når chefen bemærker det. Når vennerne kommer med bemærkninger, eller når familien i Jylland lige må vente med besøg, fordi du skal på bolletur til Berlin den weekend.
De seneste år er det blevet en mere og mere almindelig ting for homoseksuelle mænd at tage på såkaldte bolleture til andre storbyer, Grand Canaria eller Thailand.
Jeg ser ikke noget problem i, at vi bøsser rejser ud og oplever homo-livet i andre byer og andre verdensdele. Jeg ser derimod et stort problem, når vi rejser ud for kun at dyrke sex og drikke os fulde.
Alkohol og sex er en dårlig cocktail – især i udlandet, hvor hepatitis og syfilis er mere udbredt end herhjemme.
Frygten for hiv er ikke længere så udbredt blandt os homo’er. Vi ved nu, at vi ikke dør af AIDS, og at vi sagtens kan leve et helt normalt liv med hiv i blodet – endda have sex og have en ikke-smittet kæreste, for medicinen er i dag så god, at dit virustal ikke kan måles, når du bare tager din medicin.
Derfor mister mange al frygt og fornuft, når alkohol procenten stiger i blodet.
Kondomet bliver i lommen – for sex er da dejligt, når det er hud mod hud!
Ja, det er der desværre mange, der mener er rigtigt, men det er desværre også rigtig, at når hud mod hud kontakten leves ud, og pikken kommer indenfor i ”varmen”, så stiger risikoen også for de mest almindelige kønssygdomme.

Onaner inden du går online
Mange sidder ofte liderlige, når de søger sexpartner på nettet, men man kan spare meget tid ved at onanere inden man logger på. At tage trykket kan klare hjernen og få den seksuelle rastløshed til at blive formindsket eller helt forsvinde. At finde den nærmeste pik på Grindr er i bund og grund bare at finde den næste, du kan få en udløsning sammen med, inden du derefter kan koncentrerer dig om det, du har af gøremål for dagen. Når udløsningen er kommet, oplever mange, at de bare har lyst til at skride og glemme alt om den sex, de lige har haft med den fremmede ’nærmeste pik’.
Et forbrug af pikke og mænd kan være ligeså skadeligt som rygning og alkohol.
Sidder du lige nu og tænker på den næste pik, du kan tømme dig sammen med, så grib om din egen og spil den af. Mærk den befrielse det giver bagefter.
Tænk derefter over, hvor meget tid du bruger på sex, sex-apps og porno hver dag.
Er det ikke tid, du kunne bruge bedre og sammen med nogle mennesker, du virkelig holder af?

Grindr-afhængig
Når det at være online på sine dating- og sexprofiler begynder at påvirke ens arbejde, skole eller sociale liv, så er der tale om en afhængighed.
Det er svært selv at se, at man er kommet derud, hvor det at være online er taget over fra at være hyggeligt og et lille kig til at være noget, du bare skal gøre, fordi ellers bliver du rastløs.

At være sex-og pornoafhængig er noget, vi først de seneste år har taget seriøs og set som værende et problem på lige fod med rygning, alkoholmisbrug og spilleafhængighed. Men jeg ser også et stort problem for dem, der er ’Grindr’-afhængige (læs: sex/dating apps afhængige).

For mange af dem, der er på de sex-sociale medier, er måske ikke ligefrem sex eller pornoafhængige, men de er afhængige af bekræftelsen, og det at være i kontakt med mange på disse apps og datingsider.

Ofte er det ikke liderlighed, der får disse mænd online til at starte med. Det kan blot være en vane, hvor de bare lige skal ind og kigge og så af igen.
Det har taget overhånd, når manden tager sin mobil frem (eller tænder for computeren) og lige skal ind og tjekke sine profiler, mens I sidder og har en ellers hyggelig samtale i sofaen eller på en cafe.

Her er 4 gode retningslinjer for god sex:

* Sex skal være sjovt og legende.

* Sex er et samspil med respekt for hinandens grænser.

* Sex må aldrig tage kontrollen over dit liv.

* Sex og kærlighed kan ikke sammenlignes, men de kan forenes.

Bjorn Dotzauer