MÅ JEG FJERNE MIN TISSEMAND?

Skærmbillede 2014-09-16 kl. 15.20.10

At elske sin krop, er ikke en selvfølge for alle.

Nogen bliver født i den forkerte krop, mens andre aldrig rigtig lærer at holde af den krop de er født i.

Mange homoseksuelle og transpersoner oplever, at de har et image at leve op til.
Identitetsspørgsmål og realitetsbevidsthed bliver for mange et rodet puslespil, hvor brikkerne aldrig rigtig kommer til at passe sammen. Og samfundet er i stor grad med til, at fastholde os minoriteter i vores selvhad og kropsforvirring.

1. september 2014 trådte loven om juridisk kønsskifte i kraft.
Her har Sundhedsstyrelsen udsendt de retningslinjer, som forbyder transpersoner i at modtage hormonbehandling fra andre steder end gennem Sexologisk Klinik.

Helt absurd, at lave monopol på en så privat og følelsesmæssig behandling.
Loven får ikke kun konsekvenser for de mange transpersoner, der er ved at skifte køn. Den bryder også med vores grundlov om, at vi er fri borgere.
Retten til selv at bestemme over sin krop bliver taget fra en gruppe mennesker, der i forvejen har og stadig oplever diskrimination.
Staten Danmark, som ellers blomstre sig i ytringsfrihed og borgerrettigheder, fejler på det kraftigste på dette område.

Hvorfor er det at Sundhedsstyrelsen igen og igen er ti skridt bagefter resten af verden?
Ikke kun på de transkønnets rettigheder, men også på hiv/AIDS området er Sundhedsstyrelsens retningslinjer langt bagefter, end hvad forskning har vist.

Vi må ikke glemme, at være mennesker og tage ansvar for vores eget liv. Det er i hvert fald det vi bliver på duppet igen og igen fra alle offentlige instanser, men samtidigt, må vi ikke selv bestemme hvilket køn vi vil have.
Jeg er overbevist om, at man ikke bare skifter køn for sjov skyld. At hvis en person virkelig føler sig fanget i en krop han eller hun ikke føler sig hjemme i, så er det ikke bare en lille fix idé – og wupsi så skifter man køn.
NEJ, der er mange års selvhad og selvransagelse henover en sådan beslutning, så Sundhedsstyrelsen skal blande sig HELT OG ALDELES UDENOM.

Det skal være en menneskeret at kunne skifte køn, hvis man føler sig fanget i det forkerte køn.
Staten pumper millioner i fedme bekæmpelse og behandling af rygere med lungekræft mm. Disse personer har ofte SELV VALGT deres skæbne, og alligevel betaler JEG for deres operationer.
Jeg vil da hellere betale for at en transperson kan få et bedre liv med en krop han eller hun kan være glad for.
Ligesom jeg er glad for min krop.
De transkønnet fortjener vores opbakning og respekt.

7 tanker om "MÅ JEG FJERNE MIN TISSEMAND?"

  1. Har vi en grundlovssikret ret til at bestemme over vores egen krop? Har vi ret til at få amputeret begge ben hvis vi ikke føler, at vi kan identificere os med dem? Har vi ret til at lægen udskriver os piller, så vi kan tage livet af vores krop hvis vi ikke orker tilværelsen længere? Kan alle og enhver gå op til lægen og få bevillet en fedmeoperation eller er der nogle kriterier ud over ens egen selvforståelse som spiller ind?

    • Du blander begreberne toalt sammen. For mig kunne du lige så godt blande dyresex sammen med homosexualiet.

      Du udviser ikke nogen humanitet eller forståelse for at vi alle sammen kan opleve os i et spektrum mellem mand og kvinde. Du ønsker kun at se dig selv og resten af verden i sort hvidt. Mænd og kvinder.

      Beklager, men sådan er verden ikke. Wake up!

      Hvornår skal A4 verden forstå at der er også nogen uden for….

      Det ku meget hurtigt være dit barn der også var udenfor. Hvad så?

    • Hej Karen
      Mange spørgsmål, og måske ligeså mange svar.
      Nej, vi har ikke Grundlovssikret ret til at bestemme over vores egen krop.
      Nej, vi kan ikke bare få amputeret begge ben, en arm eller andet hvis vi lider af BIID (Body integrity identity disorder) og ikke kan identificere os med dem.
      Og jeg kan sikkert også sige nej til de andre spørgsmål du sætter op, men det er ikke min pointe i mit indlæg.
      Jeg vil bare sætte fokus på et område, hvor politikerne kigger den anden vej. Ja, hvor den brede befolkning ser den anden vej og er ligeglade.
      Tak for din besked.

      Mvh
      Bjorn Dotzauer

  2. Der er også nogle andre mennesker der bliver glemt i denne debat. Vi findes ikke! En sød kvinde jeg mødte forleden var ikke blandt de heldige at blive godkendt af Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. Hun tog det i sine egne hænder. Tog til Thailand og fik lavet alt det kirurigske der skulle til.

    Jeg er er hvad nogen måske ville kalle forvirret. Jeg har altid elsket mennesker der står lige midt i mellem. Husker jeg var til ”Gay Pride” i Oslo for nogle år siden. Jeg kommer hjem til min ven og hans kæreste. De er homosexuelle. Jeg siger: Det var nogen rigtig kønne fyre der nede, men de kønneste fyre var lesbiske….

    Jeg er ikke en mand, har aldri havt lyst til at være en sådan. Alt er så sort og hvidt. Jeg er midt i mellem. Jeg er bøsse, men de flotteste fyre jeg finder er lesbiske piger (for jer der ikke har fattet det endu, det er såkalte TomBoys, drengeaktige piger). Jeg hader min skægvækst. Behåring på ryggen. On and on. Hvis jeg vil have noget af det fjernet så skal jeg selv betale for det. Der findes overhovedet ikke noget som helst der hedder forståelse af det androgyne væsen.

    Det må blive den næste kamp…. Hvorfor er det sådan at alle kampe skal kæmpes nedefra og opefter. Hvem er nederst på skalaen? I mit tanketegn så er det ikke homosexuelle (jeg er ellers en stolt homo, stod frem på færøsk fjernsyn i en alder af 20). Bisexuelle og androgyne er illeset. Ikke mindst blant de homosexuelle.

    Min historie er, jeg var i tvivl. Men nogen dør. Fordi de er homoseksuelle. Jeg stod frem i færøsk fjernsyn 1. desember 1994. De dør fordi de begår selvmord. Derfor stod jeg frem i færøsk fjernsyn. Det kostede min kæreste familierelation. Mín omma (bedstemor).

    Det er ikke særligt populært blandt homosexuelle at sige man er bisexuel. Det er ligesom at man ikke vil bekende sig til sin egentlige natur – du er homo, hvorfor kan du ikke bare sige det? I min ungdom var jeg i tvivl, det første jeg sagde til mine foreldre var at jeg var bisexuel. Jeg var så forvirret. Jeg kunne lige piger for deres udstrålning. Drenge for deres kroppe. Hvorfor endte det så med at være homosexuel? Fordi en skønne dag blev jeg forelsket i en dreng. Min første forelskelse er det der definerer mig 🙂

    Nogle år senere er jeg blevet 23 år gammel. Hvad havde sket? Pga. et meget kraftigt traume så havde jeg først rendt ind i en krise, derefter en depression, til sidst kulminerede det i en psykose. Uden at gå for dybt ind i det vil jeg bare sige… Efter min psykose stod det klart for mig at jeg var voksen. Videre begyndte jeg at drømme om brystene til en veninde af min daværende mandlige kæreste.

    I en alder af 23 begynder jeg at få sexuelle følelser for kvinder. For 3 år siden stod jeg frem på færøsk fjernsyn som homosexuel. Er jeg en foræder bare fordi jeg også tilkender mig at kunne blive forelsket i piger??

    Jeg har ikke lyst til at blive en kvinde, men jeg har lyst til at få permanent fjernet min skægvækst og anden uønsket hårvækst. Jeg er ikke en mand! Men jeg ønsker hælder ikke blive en kvinde!

    Så hvad er jeg. Jeg er ikke transvestit, jeg er ikke transkønnet, er jeg bare totalt forvirret??

    En ting er sikkert, skal jeg gøre noget for at komme mere i samsvar med det køn jeg oplever at have så skal jeg trække VISA-kortet frem.

    Til aller sidst, til alle jer der bare er lidt anderledes, jeg elsker jer, stå frem og kæmp for at færre ender sit liv pga. stigma og fordomme.

    • Hej Nikodemus
      Du skriver rigtig godt, og jeg er sikker på at vi langt hen af vejen er enige.
      Men jeg tror altså ikke helt du forstår mit budskab og læser alt det mellem linjerne. En stor skam, for det skaber en del misforståelser kan jeg se.
      Jeg har valgt at poste dine svar til mig, selv om jeg er meget i tvivl om hvorvidt vi taler om det samme.
      Den verden vi lever i, er meget andet en sort/hvid, det er jeg så sandelig godt klar over, men for at sætte et fokus, bliver jeg som debattør og sexolog, nød til at sætte tingene lidt op imod hinanden. Netop så jeg kan få respons fra personer som dig, der virkelig har noget at mindste her.
      Sammen står vi stærkest.
      Tak dine svar.

      Mvh
      Bjorn Dotzauer

      • …Mange aspekter i din historie, kan jeg genkende i mig selv. Det er dæleme dejligt skrevet!
        Selv har jeg bare aldrig fundet ud af hvad der egentlig er “anderledes” ved mig; så jeg har til stor frustration aldrig kunnet finde ud af tingene.
        Hverken det der med kærester, eller forholdet til min egen krop.

        Det eneste jeg véd, er at jeg er meget kønsforvirret; Går i det ‘forkerte’ tøj, bruger de ‘forkerte’ dufte, og er hverken interesseret i mænd eller kvinder…

        Aaargh….

        Men husk; som en fin graffiti på en grå stenmur engang sagde; “God is Gay” 🙂

        Kram, ‘Lone’

  3. Jeg troede det handlete om kønstilhørighed? Men måske har jeg misforstået?

    Vedr. sort og hvidt var det ikke en kommentar til dig, men til Karen M. Larsen som jeg faktisk synes skriver et ret grænseoverskridene indlæg ift. hele sagen. Måske har jeg rammet ved siden af, men jeg har ihvertfald ikke ønsket at krænke nogen.

    Ud over at jeg sagde en hel masse om sexuel forvirring i opvæksten, så var det jeg ønskede at sige noget om sagen at de androgyne bliver glemt. Beklager hvis du ikke synes mit indlæg hører hjemme her. Jeg synes det gør. For mig handler det androgyne lige så meget om ikke at føle sig hjemme i sin egen krop som hvis det var jeg ville gå helt over til den anden side. Din pointe var at det var en beslutning Rigshospitalet ikke skulle blande sig i hvis man altså ønskede at skifte køn (hvis jeg har læst dig korrekt?).

    For mit vedkommende så er det Rigshospitalet totalt uvedkommende at jeg ønsker at ligne noget der ligner mellem mand og kvinde. Min pointe er hvorfor skal det kun findes kvinder og mænd. Nogen af os føler os som hverken af delene. Og for os er der overhovedet intet at hente på Rigshospitalet.

    For at afslutte der hvor du startedet. Jeg elsker ikke min krop. Det går ikke så meget på de fejlmangler som jeg i en alder af 40 har fundet ud af de fleste af os har, men som at der er nogen egenskaber ved min krop jeg bare ikke kan lide (nærmere sagt væmmes over) eller identificere mig med. Så nu har jeg i første omgang selv begyndt at spare op så jeg selv kan få fjernet min skægvækst med laser. Så er det væk en gang for alle. Og det er kun begyndelsen…

    Nikodemus Hammer
    PS: Jeg har lest noget af det andet der står på din hjemmeside. Er utrolig glad for at du tager selvmordsaspektet op. Stigma kan man dø af!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s